Succes - Hvad betyder succes for dig?
Tid: 9. december 2026 kl. 19.00-21.00.
Lokation: Faetter, Karen Wegeners Gade 31, 8000 Århus C
Inklusiv: Guidet journaling, 1 valgfri drikkevare fra Faetter, te og snacks
Medbring: Notesbog og kuglepen
For nogle handler succes om at nå et bestemt mål. For andre om frihed, relationer, balance eller følelsen af at være på rette vej.
Det kan være let at måle sig med andres målestok og komme til at jagte noget, vi måske aldrig selv har valgt.
Men hvornår føles livet egentlig succesfuldt for dig?
Til denne Journaling Club undersøger vi vores eget forhold til succes. Hvad betyder det for dig? Hvad ønsker du at opnå – og hvordan vil du gerne have, at dit liv skal føles?
Måske handler succes ikke om at nå længere, men om at finde ud af, hvad der føles rigtigt for dig.
Vi starter med at lande i kroppen, så du kan lægge dagen bag dig. Herefter dykker vi ned i månedens tema. Du bliver guidet gennem 4 runder med ét spørgsmål ad gangen, efterfulgt af 10-15 minutters refleksion. Undervejs deler vi eksempler, der kan hjælpe dig i gang.
Til sidst har du mulighed for at dele dine refleksioner eller blot lytte til andres.
Det handler ikke om at finde det rigtige svar, men om at finde dit svar.